TC - HI
KAMPREFERAT
22.04.08
Team Coma - HI 5 - 1
Målscorer: Ken 2, Jensen 2, Morten 1
Gult kort: Jørn
Tilskuere: Ca 3
Strålende aften på Coma Park
Er der født nye stjerner? Er Team Coma gået ind i en ny spillemæssig æra? Vil tendensen fra første kamp forsætte? Vil vi alle forsat være dumme at høre på?
Vi ved det ikke,- men vi ved at første kamp imod HI blev en sejr til " La couleur bordeaux" på hele 5-1. HI var på papiret en nem modstander idet de havde tabt deres første kamp 8-0, men det skal man bare med et spinkelt kendskab til kvantefysikken ikke lægge så meget i,- og specielt vi har jo prøvet det selv.
HI gik frisk til sagen, så friskt at de også kom foran 1-0. Det mål er vel konsekvensen af at solen skinnede, Johnnys krop var endnu ikke i omdrejninger, Nemo havde meldt afbud og Ole var i Italien og ikke mindst var der en liflig sidevind som kom vertikalt. Skam den som siger at HI er et ringe hold. De skal da have ros for at gide spille bold og ikke bare tænke defensivt. De virkede da også som om de havde luft nok,- deres problem var bare at de begyndte, uagtet at de førte, at skændes indbyrdes,- det kan man vel kalde at misbruge sin luft.
Nu er Team Coma vel nok FKBU mest argumetationsresistente hold. Alt preller af på et Coma medlem,- så hvis der skulle udgydes noget negativt overhovedet over denne kamp imod HI,- så skulle det være at vi tørstede efter bajere inden kampen. Dog skal det siges til Henriks ros at "den tunge sidelinie" kunne forsyne sig ad libitum under kampen.
Måske skulle det også lige nævnes at der var indkøbt en megafon for at råbe noget motivation ind i de gamle ben. Megafonen blev brugt flittigt, men det blev for meget for "Judge Michael". Det udløste et retfærdigt gult kort til Jørn,- men hvis nu Michael havde gjort som alle andre dommere i denne turnering, så havde han opholdt sig i den modsatte side af banen og lade megafonen blive overhørt af lyde fra geder og heste fra den nærliggende byggelegeplads.
Og nu tilbage til spillet.
Der var afbud fra Nemo samt Ole og Jørn som forsat er skadet et eller andet sted. Oprindelig skulle Tony og Kjærsgaard så have spillet, men de meldte også afbud. Istedet meldte Tom sig på banen og tak for det. Tom gled godt ind på holdet og han gled også godt ind i taklingerne. Han gled så godt ind at han nærmest røg uklar med en HI spiller pga. en takling som måske nok hører hjemme hvis man skulle høste roer på Lolland . Tom får en minus i karakterbogen og "Judge Michael" får også et minus for ikke at udvise Tom.
Ellers så må jeg sige at spillet flød ganske lifligt frem og tilbage. Det skal lige understreges uden at forklejne eller nedværdige holdet at det jo var første kamp i år på den brune græsplæne under den azurblå himmel på Coma Park,- og netop på den baggrund har I alle sat nye forventninger og standarder for spillet på netop Coma Park. Der er blevet lagt mærke til jer i den skrevne medieverden og en sportsjournalist fra Vagttårnet skriver ligefrem at spillet skreg på en exocisme. Det må have været en skræmmende oplevelse.
Vi skal generelt være meget tilfreds med resultatet og kampens spillemæssige forløb. Det var ellers frygtet at I var totalt ude af form,- det var I ikke, men nu er rund jo også en form. Spillet var faktisk ganske godt, bolden fik i det store hele lov til at gøre arbejdet. Rimeligt pasningsspil på Kløvermarkedniveau og tacklinger som kun kan sætte spor i bevidstheden hos en humlebi.
Den tunge sidelinie som nu er blevet udvidet med endnu et matrikelnummer ved navn Jørn. Denne sidelinie fremstår vel nok som en af ligaens tungeste og mest bedrevidende. Men det må lige understreges at det nye matrikelnummer på nuværende tidspunkt endnu ikke har den fornødne rutine og kompetence til at stå derude. Der er en helt klar forventning om at Jørn genindtræder på det brune græse når han har spist sin tudekiks.
Højt humør og masser af mål
Comaerne havde medbragt det sædvanlige gode humør. Stærke bemærkninger med knivskarp retorik fik mange gange smilet frem. Et smil som ofte lignede munden på en frø. Uagtet at vi kom bagud med en pind forsatte holdet med at spille fodbold (kan de andet?) og det varede heller ikke længe før der var udlignet. Jeg orker ikke at gengive skriftligt hvordan målene blev scoret (for så dør baby) istedet kan jeg konstatere at Morten scorede 1, Jensen 2 og Ken 2 og alle mål var gode mål.
Er de ikke gode de fotos som vises på siden?
Tak for i onsdag og specielt for alle de de episoder som gav anledning til smil. En speciel tak til "Judge Michael" for din gode måde at dømme kampen på, tak til søens folk og tak til Lone Dybkjær fordi du stopper i Folketinget.
Vi ses på onsdag på Coma Park hvor vi spiller 18:30.
Tjula hop


