Coma VM Fodbold

På min arbejdsplads har man i mange år været ret vilde med at tipse på alle mulige EM + VM slutrunder i fodbold og håndbold. Konceptet er meget enkel, man udfylder en eller flere kuponer, indbetaler via MobilePay og sender kuponen videre til en bestemt person. Når alle deltagere har sendt og betalt, så føres de enkelte tips ind i et regneark. Dette regneark sendes som en mail til alle deltagere. Løbende vil resultaterne blive opdateret, således at man kan følge med om man er pissedårlig eller pisse suveræn.
For at undgå at I får holdninger til offentlige ansatte, så laves dette i fritiden eller i flextiden 🙂
Det er faktisk ret populært og der er i gennemsnit 30 – 40 deltagere hver gang det sættes i gang. Her betaler man 25 kr. pr.kupon.

Til november afvikles VM Fodbold i Qatar. Jeg tænkte derfor om det kunne være noget for jer at vi satte gang i vores egen lille tips på VM Fodbold.
Nu er vi jo kun 8 tilbage, så det beløb man skal indbetale skal helt sikkert være mellem 50 kr til 100 kr.
Hvem kan så deltage foruden jer,- her tænker jeg at du kan udfylde flere kuponer, eller også kan din hustru, børn over 18 år eller en fætter.

Men udgangspunktet er, -om det er noget I gider. Svar venligst i kommentarsporet længere nede på siden.
Som appetitvækker, så indsætter jeg et link som I kan åbne og se hvordan jeg fiktivt har vurderet jeres tips-evner.

VM Qatar 2022

Subscribe
Notify of
guest

1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Finn

Ja, du har ret. Jeg har til tider svært ved st skelne mellem job og fritid. Men så flexer jeg og så er den forskel afklaret.
Måske kan vi lave den model du efterlyser, men så vil der sikkert være mange dårlige.
Faktisk kunne vi bare lave en pulje fra klubkassen og sætte et beløb for den (de) bedste og det samme for den(de) dårligste. Så kan man vinde puljen alene eller dele med den bedste eller dårligste.