Morten Bruun brunes brun

Kære Comaer
Tak for en særdeles fornøjelig eftermiddag og aften hos May-Britt i Hovby. Dejligt at se at Jørn også kunne afse tid til at luffe forbi. Der var som altid, lang vej til Hovby, nærmest down under, men det er besværet værd. Igen blev der disket op med lækkerier under luxusriøse forhold. Vi er ganske enkelt forkælede og mange tak for det, det sætter vi pris på.

Turen fra Vestegnen tog ellers underlig start. Det var planen at vi skulle indkøbe en plante (Hassan) til værtinden, den blev også købt, men den må have vokset sig stor i Bjarnes forhave. Den var enorm, i hvertald i forhold til pladsen i en Hundai I20. Ind på bagsædet, mellem benene på Bjarne og med følsomme berøringer fra Jesper,- lykkedes det at komme til Hovby. Hvordan Hassan har haft det, vides ikke.

Vi var fuldtallige. 8 velbyggede mænd i sin bedste alder var mødt op. I er sgu hyggelige at være sammen med. Masser af mad, fin vin og bold i fjerneren. Vi kan vel ikke forlange mere.

Det kulinariske hovedspring

Igen var vi vidne til et kulinarisk indslag, med en dribling af Cocktailpølser med en længde på 30 cm, så kom vi igang,- hvad siger I så? Verdensklasse.
Igen havde May-Britt kridtet banen op til selve finalen. Bordet var veltrimmet, rene linjer, perfekt startopstilling for porcelæn, glas og bestik. Intet overladt til tilfældighederne. Taktikken lagt på skærebrættet og udført til mindste detalje. Vi er forkælet og forberedelserne var så gode at vi kunne æde og drikke med en professionel indstilling.

Bjarne er grillmaster og har været det i mange år og den tjans får han ikke lov at slippe for. Den symbiose Bjarne og May-Britt har skal anerkendes, men det kommer vi tilbage til. Hovedretten bestod af veltilberedt oksemørbrad med bundtet bønner, ovnstegte kartofler suppleret med svampesauce og bearnaisesovs, en sammensætning som ikke kan gå galt. Dertil et køleskab fyldt til randen med diverse kolde drikke og en lind strøm af kvalitetsvin. Som dessert, en vidunderlig rabarberkompot.

Skal der være kritik og det hører sig til, så er det Bjarnes måde at grille brød på. Pølsebrødene havde tørkeindeks 11 og man burde have haft høreværn på. Det betyder at Bjarne bliver idømt tidsubestemt straf ved grillen.

Kommentator Bruun

Morten Bruun, præstesønnen fra Silkeborg, han kan dele vandene når han kommenterer en fodboldkamp. Han ved alt, alt som i alt. Han ved hvor mange ruller toiletpapir Joakim Mæhle bruger under en landsholdssamling, dog er selve kampene ikke indregnet. Han ved også også hvor Simon Kjær køber sine hårelastikker og hvilke kassedame han går til. Morten Bruun er en dygtig kommentator og fred være med det.

Team Coma har sin egen Morten Bruun og jeg tænker at TV2 kommentator Morten Bruun skal tage sig meget i agt for ikke at bliver overhalet af vores Morten Bruun.

Vores Morten Bruun er knivskarp i sine analyser. Perfekt overblik over alle kampens facetter, løbemønstre hos bolddrenge sågar hvor mange hjørneflag der er på banen.

Vores Morten Bruun leverer altid følelsesladede lommeanalyser, fantastisk, fanatisk, selv-højtidlig journalistik og kærlighed til fodbold på et fad med skrueknopper. Der er mundfest og brede smil når vores Morten Bruun dribler sig gennem et væld af sjove kolde fact.

BLÅ BOG

I ved alle er der er noget som hedder DEN BLÅ BOG. Her optræder en masse mennesker som har gjort sig bemærket med et eller andet i det danske samfund.
Sådan en skal vi da også have. Vi skal da have en BLÅ BOG som hylder de helte vi har i og omkring vores fællesskab.
Hvem som jeg har føjet til som de første, kan du læse her: BLÅ BOG

Lejligheden

Det blev Napoli som må tage det tunge læs at huse os i nogle dage. Det bliver dens skæbne og det må den leve med.

Vi valgte Napoli som destination, men jeg vil forsat forsat have fokus på om der skulle være andre lejligheder i Napoli som kan tilfredsstille jeres forventninger. Faktisk har jeg en anden mere spændende lejlighed på tegnebrættet, men jeg afventer besked senest i weekenden, men jeg kan afsløre at den er noget anderledes end den anden der er booket.

Jeg går nu i gang med at nusse efter flybilletter. I skrivende stund er der ikke udbudt billetter, men det er utopisk at tro på at der ikke flyves direkte. I forhold til dette, så kan der være andre flyafgange end dem som passer os. Derfor kan det forventes at turen rykkes lidt tilbage eller lidt frem inden for den samme uge,- vi får se.
Jeg vil løbende informere om ditten og datten når der er nyt omkring rejsen.

Til sidst og ikke mindst

Tak til alle for en hyggelig eftermiddag og aften  og tak for den meget aktuelle quiz om Irma. Det er en epoke i vores alles fortid og en epoke hvor vi bringer noget med ind i fremtiden. Rart at se at I alle er komme videre.

Tak for jer og god sommer.

Subscribe
Notify of
guest

1 Comment
Inline Feedbacks
View all comments
Jesper Hulvej

Smukt ❤️